29. februar 2016

Ekstra weekendtur i teltet til lave priser fra 199,- for hele familien.

Hvem kunne ikke tænke sig en ekstra tur med teltet til en stærkt nedsat pris for hele familien?

 
- Flere campingpladser har i 2016 ekstra gode tilbud på en ekstra ferie- eller weekend ophold uden for skolernes ferier. Camping, Telt & Udstyr har lavet en hurtig lille undersøgelse af tilbuddene.

Hurra det er fredag! På Kolding City Camp 2013.

Elite Camp

Flere af de campingladser, der hører under Elite Camp byder, ud over deres tilbud på helligdagsferier, også på tre ekstra gode tilbud:

Elite weekend: 15. - 17. april 2016 . Fyld vognen/teltet op. inkl. alle personer, ekskl. forbrug, miljø og strøm. Pris 299,-

Midsommer eliteweekend: 17. - 19. juni 2016. Fyld vognen/teltet op. inkl. alle personer, ekskl. forbrug, miljø og strøm.399,-

Elite Høstweekend: 2. - 4, September 2016. Fyld vognen/teltet op. inkl. alle personer, ekskl. forbrug, miljø og strøm. 299,-

Alle de 3 Elite tilbud skal bookes online min. 1 døgn før ankomst.

Du finder tilbuddene her:




Ajstrup Strand 2016

Dancamps

Ud over tilbud i helligdagene tilbyder Dancamps alle familier et weekend ophold til blot 399,-. Dancamps kalder tilbuddet: 'Hurra det er fredag!'.
Prisen inkluderer 4 personer og en slikpose, og er ekskl. strøm. Der kan tilkøbes ekstra personer.

Du kan frit vælge mellem weekender, der ligger uden for helligdage og skoleferier.

Outwell Camping Club Denmark fællescamp - Hvide Sande 2013.

Du finder tilbuddet her:


Du kan læse om vores besøg på Dancamps pladser her:




Bøsøre Strand Feriepark

Den smukke plads på Fyn har ud over helligdagsferier, også på tre ekstra gode tilbud:

Eventyrlig weekend: 27. - 29. maj 2016 . Hele hustanden ekskl. forbrug, miljø og strøm. 
Pris: 199,-

Skt. Hans weekend: 17. - 19. juni 2016. Hele hustanden ekskl. forbrug, miljø og strøm. 
Pris: 395,-

Høstweekend: 26. - 28, august 2016. Hele hustanden ekskl. forbrug, miljø og strøm.
Pris: 199,-
Bumper Balls - Kr. Himmelfarts ferien på Bøsøre 2016

Du finder tilbuddene her:


Du kan læse om vores besøg på Bøsøre her:



Lav din egen søgning

Ovenstående tilbud er fundet via messen i Herning og Google. Der er sikkert mange flere fine tilbud om billige ekstra weekender derude, så dette er blot et udvalg, der skal ses som inspiration til at snuppe en ekstra ferie/weekend med teltet.

Vi har desuden oplevet, at det er en god måde, at kigge nærmere på en af de campingpladser, man måske overvejer at tilbringe en længere ferie på. På denne måde kan man lige tjekke om pladsen lever op til forventningerne, og finde ud af hvor man helst vil bo på campingpladsen i den lange ferie.

Lav evt. din egen søgning på de campingpladser du holder af, og se om deres hjemmeside gemmer på et ekstra godt tilbud.

Pinsecamp 2016 på Hampen Sø - med Outwell Camping Club Denmark.

God jagt til alle efter de gode tilbud på en ekstra lille ferie!



Skrevet af: Janice Hansen




Trial cykling er en god camping aktivitet.

Ordet 'Trial' betyder oversat fra engelsk 'forsøg'. I sporten med de saddelløse cykler står det for PRØV ALT.



- Og de unge mennesker, der dyrker denne sport prøver virkeligt alt. Sporten er bestemt ikke for 'tøsedrenge', da det af og til giver lidt knubs på arme og ben.


Trial er en slags 'jorden er giftig på cykel. Rytteren hopper på forskellige genstande med sin cykel. Genstandene kan være paller, sten, træstammer, betonrør, kabeltromler - Ja, det er kun fantasien sætter grænsen. Nogle af de bedste ryttere i Danmark har netop deltaget i TV programmet Danmark har Talent. Deres præstationer er resultatet af mange timers øvelse.
I weekenden viste de, sammen med en gruppe af de mindre øvede Trial ryttere, deres sportsgren frem på Feriemessen, Ferie For Alle i Herning.


Vores søn Hans Christian (H.C.) har kørt/hoppet Trial i ca 2 år, og er meget begejstret for sporten. Han tager sin cykel med på camping, og der er altid noget at hoppe/køre på. Det kan blot være et par store sten - og han er klar.
Jesperhus camping 2015 - H.C. fandt en stor sten.
Udstyret til Trial kan variere meget i prisen, og man behøver ikke købe det helt dyre udstyr, for at have det sjovt. En god cykelhjelm er et must, handsker og benskinner er også en godt tilbehør. Trialcykler kan købes nye fra ca 3.500 kr., men det er også muligt, at finde brugte cykler på nettet.

Trial er en god og sund aktivitet for børn og unge, der skal have brugt noget energi.

Trial cyklen er en speciel cykel uden sadel, med meget gode bremser og forstærket baghjul. Den vejer op til ca. 12/13 kg..

Sporten har mulighed for deltagelse i DM, EM, og VM. Sporten er ikke så udbredt i Danmark endnu, men er i hastig vækst.


Her fra Camping, Telt & Udstyr drømmer vi om, at flere campingpladser ville anlægge en slags bane, som de unge kunne benytte, når de er på camping. Måske endda råde over et par cykler, der kunne udlejes.

Der skal ikke meget til, lidt træstammer og paller, samt måske et par cykler, der kan lejes af unge/teenagere, der besøger pladsen.





 Skrevet af: Jens Hunskjær Hansen


Links:

http://www.trialaction.dk/




28. februar 2016

FERIE FOR ALLE: 61.885 ferieglade besøgende

En rigtig interessant og inspirerende messe er slut. 61.885 gæster valgte at lægge vejen forbi ferie For Alle i Herning i weekenden.


Hele Familien Hansen kan melde om trætte fødder og hoveder fyldt med indtryk. Ideer til nye oplevelser er blevet samlet, nye kontakter er blevet knyttet og campinggrej er blevet bestilt. her får du en kort sammenfatning af sidste dag på messen.

Nyt smart opbevaringssystem

Ved campingudsalg.dk i hal J fandt vi dette smarte opbevaringssystem fra Meori. Systemet er slag foldekurve til opbevaring, der kan udbygges med køletaske, serviceholder og låg. Foldekurve fås et væld af farver, med og uden mønster. Meori vil i løbet af kort tid være at finde i webshoppen ved campingudsalg.dk

Vores faste gæsteblogger Tina Skov Hansen købte flere dele fra systemet med hjem, og vil lave et separat blogindlæg om systemet.



Foldbar kaffetragt

En af de ting teltcampister ofte ønsker ville fylde noget mindre er en kaffetragt. Emnet bliver ofte vendt i de to store Facebook telt-grupper, der er knyttet til Camping, Telt & Udstyr. Vi fandt denne type foldbare kaffetragt fra Camp 4, der bl.a. forhandles af Slagese Camping & Outdoor Center.

Teltgrupperne på Facebook finder du her:
https://www.facebook.com/groups/outwell.camping.club.dk/
https://www.facebook.com/groups/teltferie.osmedtelt/



Minuttræf og sengetest

En lille gruppe telt entusiaster valgte at mødes på standen til en kort minuttræf. Det er sjovt at møde mennesker, som man har kommunikeret med på Facobook gennem længere tid. Gruppen mødtes på Outwell's stand i hal C. Flere benyttede lige lejligheden til også kigge på telte og udstyr. Ole Madsen snuppede lige en lille lur og testede en kombination af feltseng og liggeunderlag.



Øferie som pakkerejser for campister

I hal H mødte vi firmaet camp2go.dk, der har specialiseret sig i pakkerejser til de danske øer. Pakkerejserne inkluderer færger og ophold på øerne. Turene går bl.a. til Fanø, Samsø og Læsø m.fl.

Camping, Telt og Udstyr besøgte Læsø i 2015. Du kan læse om turen her:
http://teltudstyr.blogspot.dk/2015/06/ls-sol-strand-tang-og-salt.html




Rigtige mænd og seje cykler

Flere steder rundt på messen kunne man opleve smarte, seje og anderledes cykler. Aktiv Camping Bryrup i hal H havde taget deres flotte orange Fat Bike med på standen som blikfang. De to 'Rigtige Mænd' Palle og Jonas kiggede forbi standen ved Trialaction i hal C. Trial drengene, der havde kørt med opvisning på standen hele weekenden, udfordrede de to rappe fyre til at prøve kræfter med deres sport. Jonas og Palle tog friske imod udfordringen og hoppede på trialcyklen. Palle viste også drengene, at hans sagtens kunne hoppe på baghjulet.



Her 'hopper' Palle fra Rigtige Mænd på baghjulet.


 Camping, Telt & Udstyr takker af fra Ferie For Alle 2016!



Skrevet af: Janice Hansen




27. februar 2016

FERIE FOR ALLE: Nyt telt og lilla mænd

Helt som det plejer at være om lørdagen, var også denne lørdag, præget af utroligt mange besøgende på feriemessen i Herning.


Vi havde endnu en spændende dag på feriemessen i Herning, her får du et kort sammendrag over et par af de ting vi oplevede i dag.

Familier i mørket

I hal B kan man igen møde forskellige familier der camperer 'In the Dark' gennem hele messen. Familierne er en blanding af teltcampister, cykelcampister og campister i campingvogne. En familie bor f.eks. i en gennemsigtig vogn og fortelt.


Campingpas med i prisen

Vælger du at rejse ud med teltet i påsken, og booker du din ferie på en Elite Campingplads, så kan du modtage et campingpas gratis. Du finder Elite Camping og flere informationer i hal H.


Trial cykelsport

I den ene ende af hal C finder man forskellige spændende aktiviteter, som dykning, kajak, bueskydning og Trial cykelsport. Familiens yngste medlem Hans Christian deltager med Trialaction på deres stand, hvor en gruppe drenge viser sporten frem alle dagene. Her på aften nummer to, kan der meldes om trætte muskler og tilfredse miner fra sønnen.




Nordisk telte

Sammen med de interessante sportsaktiviteter 'Udeliv' i hal C fandt vi også to telte fra Nordisk.


Chrome og lilla mænd

Underholdningen spænder vidt på årets messe, lige fra frihedsgudinde og chrome i hal G, til lilla mænd og kvinder i hal M.




Team Rynkeby

I hal C samler Team Rynkeby ind til Børnecancerfonden.

 

Nyt telt til familien

Selvom man ikke lige mangler et telt, kan tilbud af og til være så gode, at det ville være helt absurd at takke nej. Således gik det også for os på denne dag nr. 2, og vi vandrede hjem med et fint lille Outwell Dusk 5, fra Outwell stand i hal C.



Vi siger tak for endnu en spændende dag!



Skrevet af: Janice Hansen
Fotograf: Viktoria Hansen



26. februar 2016

FERIE FOR ALLE: Mættet af indtryk og ømme fødder.

Så blev messen i Herning - Ferie For Alle - skudt i gang. Temaet for årets messe er de amerikanske nationalparker, der i år kan fejre 100 års jubilæum.


Vi startede dagen med fælles morgenmad, prisoverrækkelser og åbningsceremoni. Med taler af bl.a. den amerikanske ambassadør H.E. Rufus Gifford, en entusiastisk mand med god energi.

Efter den officielle åbning, blev dørene åbnet til årets messe. Herunder for du et en kort gennemgang af dag 1.





Nye LED lamper og prisgaranti fra Outwell

Outwell har i år lanceret nye LED lamper Lednis, Sargas og Corvus. Tre lamper der næsten må komme på 'must have listen'. Outwell viser deres nyheder og giver prisgaranti på telte i hal C.




Stor Air polycotten telt fra Kampa

Croyde 6 AIR Classic er et stort og lækkert polycotton telt med luftstænger fra Kampa. Du kan se teltet i hal J.


Trætte fødder og små hvil

Når fødderne bliver trætte er det rart lige at prøvesidde lidt stole og teste lidt senge og liggeunderlag ved Outwell i hal C.


KRE-AKTIV ferie på Krakær Camping

Ønsker du en kreativ og aktiv ferie med familien, så har Krakær Camping lidt at byde på, med Action, Workshops, Spil, Mad, Natur og Hygge. Du kan høre mere om campingpladsen i hal H.


Underholdning og god stemning

God musik og store maskotter møder man overalt på messen. Her er det levende musik i hal H og en drage i hal M.

Telte i mange former og størrelser

Messen byder på campinggrej og telte i alle former og størrelser. Lige fra små toilet telte ved Kampa i hal J, til kæmpestore fortelte med faste vægge i hal H.


Farvekodet glas

Vil du spare på opvasken i ferien, så er det en god ide at købe farvekodet udstyr til familien. Her er det smarte nye glas i flotte farve. Vi fandt glassene i hal J ved HKS campingshop.


Fire Bloggere sige tak for i dag!

Klods-Jens nåede ikke med på det flotte gruppebillede, som blev taget ved Bryrup Camping i hal H, så vi indhentede ham på Odense's stand i hal C.




 Skrevet af: Janice Hansen