Årets sommerferie gik til den tyske by Bremen. Husets unge mennesker havde bestilt en sommershoppingtur - så husets fader valgt at blive hjemme for at passe hus, job og hund.
Sommerferien gik i år til Bremen. Manden i huset havde et stort ønske om at blive hjemme, da den skulle stå på byggeprojekt af ny 'mandehule'/værksted i haven. Derfor blev det tidligt besluttet, at jeg skulle tage husets unge mennesker med på tur efter deres ønsker.
De unge mennesker ønskede sig en shoppingtur til Primark, Decathlon, Michael Kors, Vans, Nike og Adidas. det skulle være uden telt og ikke alt for lang en køretur.
I løbet af efteråret blev markeringsnålene fundet frem og locationer for butikker og campingpladser blev markeret. Priser og mulighederne for mobilehomes, hoteller, moteller og hytter blev undersøgt. Til sidst var der enighed om, at afstand, pris og shoppingmulighederne var 'spot-on' i Bremen. Dermed blev vores ferie allerede booket ved Vacansoleil i efteråret 2016, og forventningerne kunne begynde.
Bremen
Den gamle bydel i Bremen byder på en skøn blanding af arkitektur, kultur, caféliv og shopping. Da vi besøgte byen lykkedes det mig at finde et parkeringshus midt i centrum, som havde 5 stjernet parkeringspladser. Det måtte vi absolut prøve - 5 stjerner betyder kortere vej til udgangen og 50% større pladser, så ikke noget med at klemme sig op ad en betonpille med bilen.
På torvet i den gamle bydel var der levende musik og en masse aktivitet. Solen skinnede og man blev ramt af akut feriefølelse. Denne følelse blev bestemt ikke ringere af, at vi også fandt en gadecafé, der sælger Döner.
Shoppingmulighederne i byen er massive, store varehuse ala Magasin, der har åbent 24 timer i døgnet blander sig med en masse små specialbutikker i gaderne. De unge mennesker var yderst begejstrede for både stemningen og shoppingmulighederne.
På torvet i den gamle bydel var der levende musik og en masse aktivitet. Solen skinnede og man blev ramt af akut feriefølelse. Denne følelse blev bestemt ikke ringere af, at vi også fandt en gadecafé, der sælger Döner.
Shoppingmulighederne i byen er massive, store varehuse ala Magasin, der har åbent 24 timer i døgnet blander sig med en masse små specialbutikker i gaderne. De unge mennesker var yderst begejstrede for både stemningen og shoppingmulighederne.
De Bremer Stadtmusikanten
Et af de største varetegn i Bremen, må man ikke misse, selvom turen står i shoppingens tegn, nemlig De Bremer Stadtmusikanten, der er lavet efter et eventyr af Bdr. Grimm. Overalt i byen fandt vi forskellige variationer af de fire dyr, der står på ryggen af hinanden. Men mest kendt er nok den fine bronzestatue, der står på torvet i Bremen midtby, lavet af Gerhard Marcks i 1953.Har du lyst til at læse eventyret om de fire musikanter, har jeg fundet et link her:
http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/de_bremer_stadsmusikanter
Bremehaven
Havnebyen Bremerhaven ligger ca. 1 times kørsel fra vores campingplads. Dagens mål var en Decathlon butik og to shoppingcentre, men jeg havde en lille plan om, også at snige lidt sightseeing ind i programmet.Byen viste sig at byde på flot arkitektur, og vi nappede en tur op i et udsigtstårn på havnen. Fra tårnet på 20 etager kunne vi se ud over vandet og ind over byen. et af detaljerne var flisebelægningen under os, hvor der var dannet et mønster af fliser, som forstiller fisk.
De to shoppingcntre vi besøgte i Bremerhaven hedder Columbus, hvor der er gratis parkering under centret. Desuden er der gangbroer, der fører fra centeret over til havnefronten. På havnefronten findes endnu et center som er tematiseret omkring middelhavet - Mediterraneo, med en stor glaskuppel i midten af centeret, hvor man kan sidde i solen og nye sydlandske retter.
Havnefronten har også en zoologisk have og et klimahus '8° Ost'. Begge dele noget vi gerne vil besøge næste gang vi kommer til Bremerhaven.
Shopping i Bremen
Hele formålet med turen var 'shop-till-we-drop'. Og kan lige hilse at sige, at jeg altså var lige ved at 'drop' flere gange.....
Unge mennesker med job og Mastercard, som har sparet hele året til turen, er altså en hård omgang! Indkøbslister var skrevet hjemmefra, og hjemmesider var blevet gennemtrawlet for potentielle køb i butikkerne, så der blevet gået målrettet til værks.
De størtse hits på turen var Primark, Decathlon, Waterfront Shoppingcenter, Vans butikken i midtbyen, Karstadt, Footlocker, Nike, Puma og Michael Kors - de sidste tre beliggende i Mac Arthur Glen, en Outlet by i Neumünster, som vi besøgte på turen hjemad.
Har du unge mennesker, der ønsker sig en shoppingferie, krydret med anderledes kultur og feriestemning, så kan vi klart anbefale et besøg i Bremen.
Campingpladsen
Vi boede på Märchen Camping Wienberg i Stuhr, en lille by i udkanten af Bremen. En sjov lille plads, hvor dyrene er i centrum. Rundt på pladsen sprang lystigt massevis af kaniner, der så ud til at bo i små huller i jorden. frit rendte også høns, samt en gruppe æsler, der sørgede for at 'klippe' græsset - også helt tæt på telte, campingvogne og mobilehomes. Æslerne efterlod dampende 'pakker' til gæsterne rundt omkring på pladsen, og vi fik en lige ved vores havebord på terrassen. Andre dyr på pladsen var hegnet inde.Pladsen er opdelt i en fastlægger del, med høje hække og havenisser, men også en stor turistdel, hvor enhederne virker tilpas store.
Denne naboplads, der virker meget mere stringent og ordentlig end Märchen Camping. Man betaler et mindre beløb for at få adgang til badesøen, hvis man ikke bor på campingpladsen. En gåtur rundt inde på denne naboplads, viser en plads præget af fastlæggere, ingen mobilehomes, og kun de små tønder som hytter til to pers.. Enhederne til turisterne er ganske små, og jeg tror vi ville få svært ved at få plads til vores telt på en af disse enheder.
Steller See på nabopladsen ser smuk ud. |
Vores bolig på turen
Vi boede på denne tur i en mobilehome af typen Waikiki fra Vacansoleil. Vi havde tre soverum, opdholdsrum, med køkken, baderum og toiletrum.Vi har før boet i mobilehome, og denne gang var det luksus med et ekstra soverum. Fordi vejret var så skiftende i løbet af ugen, gjorde den ekstra plads inde, at vejret betød mindre på turen. Vi hyggede med brædtspil, film og snacks.
Desuden savnede vi en træterrasse, der er hævet i niveau, måske med en lille låge, så man ikke behøver at sidde sammen æsler og deres efterladenskaber, når man spiser udenfor. det ville også mindske mængden af sand og mudder inde i vognen betydeligt.
Vi siger på gensyn til Bremen!
De Bremer Stadtmusikanten. |
Skrevet af: Janice Hansen
Links:
Vacansoleil: http://www.vacansoleil.dk/
Vacansoleil pladsen: http://www.vacansoleil.dk/camping/tyskland/niedersachsen/stuhr-bremen/camping-marchen-camping-wienberg-2494001/
Campingpladsen: http://maerchen-camping.com/
Links:
Vacansoleil: http://www.vacansoleil.dk/
Vacansoleil pladsen: http://www.vacansoleil.dk/camping/tyskland/niedersachsen/stuhr-bremen/camping-marchen-camping-wienberg-2494001/
Campingpladsen: http://maerchen-camping.com/
Waterfront Shopping: https://www.waterfront-bremen.de/
Mac Arthur Glen: https://www.mcarthurglen.com/de/designer-outlet-neumuenster/dk/
Mac Arthur Glen: https://www.mcarthurglen.com/de/designer-outlet-neumuenster/dk/