I løbet af sæsonen 2016 lykkedes det familien Jørgensen at tage afprøve to store polycottontelte på deres ferie og weekendture. Her kan du læse om Michelle's indtryk af deres hybridtelt til 7 personer.
Phoenix 7 ATC |
Da vi i sensommeren fik et godt tilbud. vi ikke kunne sige nej til, blev der endnu engang investeret i et nyt telt. Denne gang en af Outwells flagskibsmodeller for 2016; Outwell Phoenix 7 ATC med en vejledende udsalgspris på kr. 20.999,-. Et telt der bestemt måtte være det ultimative telt, for en lang række børnefamilier.
Vores weekendtur
Vi drog afsted med det nye telt en solskinsrig weekend i september på en
campingplads tæt på vores bopæl, da det primært var for at afprøve teltet inden
sæsonen sluttede.
Teltet var stort og tungt. Det kunne lige præcis ligge bagi bagagerummet på
vores Skoda Fabia Combi, men så var der heller ikke plads til mere.
Teltet var det ret simpelt at sætte op. Vi havde prøvet en enkelt gang
hjemme i haven, hvor vi syntes det var lidt besværligt at få frontstængerne i. Men på
campingpladsen fandt vi ud af, at det gik meget nemmere hvis fronten pløkkes
først. Vi fravalgte bunden i forrummet. Dels fordi vi brugte forrummet som
køkken, dels fordi det var muligt at lyne fronten helt af og bruge det som et
åbent rum som gav teltet en regnsikker indgang.
Et hurtigt regnestykke viste at vi halverede opsætningstiden i forhold til
vores Outwell Wolf Lake 7.
Lidt om teltet
Teltet er et hybridtelt. Bagenden består af tre luftstænger, mens forenden holdes på plads af to stålstænger. Der er tre sovekabiner; 2 små i siderne og en stor i midten. Så er der et stort opholdsrum i midten og endelig et forrum som Outwell kalder for "wetroom". Forrummet har en aftagelig bund.
Vores første indtryk af teltet
Teltet er kæmpe!!!
Vores piger er nu så store, at vi har brug for, at de har hver deres
sovekabine. Det kan lige præcis lade sig gøre at have en Outwell Posadas
feltseng i hver af de små sovekabiner.
Outwell har lavet ledningsindføring i begge sider af teltet. Det er altså
smart.
Outwell Corvus 1200 led-lampen passer lige præcis i opholdsrummet i
midten.
Det er smart at man kan lyne både fronten og skillevæggen mellem
opholdsrummet og forrummet helt af så det bliver et stort rum.
Teltet stiller visse krav til parcellens størrelse. Vi havde kun lige plads
til telt, trailer og bil. Det bliver spændende, hvis vi skal have en tilbygning
på. Tilbygningen vi vil bruge er en Hypercamp Sombrero som er købt i Obelink i
Holland, det er ikke lavet til teltet, men en universal løsning, der matcher godt i både farve og materiale.
Til næste tur skal jeg have fundet en løsning på lys i forrummet. Der er
ingen ledningsholdere eller lampeholdere. Da det er et stort rum virker det
ikke så godt med små batterilamper.
Selvom jeg ikke er ret høj kan jeg nå lynlåsene i dørene. Dette var et stort
problem i vores Wolf Lake 7.
Wolf Lake 7 |
Der er højere til loftet end i andre lufttelte vi har set, så det virker
meget mere rummeligt.
Nu glæder vi os bare til foråret og hvis alt går vel skal hybridteltet med
en tur til Kroatien, hvis vi ellers kan finde en campingplads med meget store
parceller.
Skrevet af: Michelle Klitgaard Jørgensen