10. juni 2015

Mød Teltcampisterne: Rasmus dyrker teltlivet med kajak.

Rasmus Madsen tager på tur med havkajak og et lille telt. Ud over teltlivet med kajak, tager Rasmus og familien på primitive udflugter, samt almindelig camping med telt og campingvogn.

Rasmus Madsen dyrker teltlivet med kajak.
 - Jeg er vel i kajak sammenhæng, mest en "friluftscampist", hvor det handler om at kombinere natur, fiskeri og primitiv off-grid camping. Jo mere øde og uforstyrret, jo bedre. Jeg spotter gerne egnede steder på Google Maps og sejler så derhen, for at vurdere om det er noget der har interesse...




- Derudover bruger jeg selvfølgelig også de primitive lejrpladser. Måden jeg kombinerer kajak sejlads og camping på, betyder at jeg får stresset af og kommer ned i tempo. Jeg kan i modsætning til mange andre sagtens nyde mit eget selskab og bare sidde ved et bål og nyde naturen og freden. Dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil have selskab på mine ture, Det kniber bare med bekendte med samme interesse.
Det primitive lejrliv, betyder afstressning for Rasmus.

- Jeg bruger de to Robens telte Verve 2 og Klondike, samt mit lille blå telt fra T-Hansen. Klondiken er et større tipi telt, som jeg kun bruger, hvis der er andre med.

Klondiken er med, når vi er flere afsted.
 

Du kan læse mere om Rasmus Madsen's ture med kajak og telt på hans blog:
http://udmedkajak.blogspot.dk/



Links:

http://www.robens.de/da-DK/Products/Tents/Outback/Klondike.aspx
http://udmedkajak.blogspot.dk/




Ingen kommentarer:

Send en kommentar