23. juni 2016

2 borde og 3 stole - Kampa møbler i test.

Vi har fået lov at afprøve møbler fra Kampa. Her kan du læse om møblerne, og hvad vi mener om de 2 borde og 3 stole, vi har testet.


Stolene Guv'nor, Tub og Skipper.

Møblerne vi har testet er: 

Stole: Guv'nor, Tub og Skipper
Borde: Element Table medium og large

Stolene fra Kampa er tre meget forskellige modeller, der alle har noget at byde på. De fås i flere farver. Bordene er to borde i samme udførelse, men i to forskellige størrelser.

Guv'nor Armchair

Stolen er en ny model i 2016, som fås i tre farver. Stolen har god siddekomfort og smarte detaljer. Max. belastningen er på 120 kg., siddehøjden 47 cm, vægten er på 3,7 kg. og pakkestørrelsen 90 x 25 x 25 cm.


Det mener vi: 

Siddehøjden er fornuftig og man sidder godt ved bordet. Stolen har flere smarte detaljer, som f.eks. en lomme til opbevaring. Lommen kan også bruges til stolens taske, og på denne måde skabe en pude til nakken. Stolen er forsynet med et låsesystem til armlænene, der også kan bruges til at låse stolen sammen, når den pakkes ned. En god stol til en +person, der har brug for en god bredde og en høj maximal belastning. Vi har ikke fundet nogle umiddelbare ulemper ved denne stol.



Tub Chair

Stolen er kommet i 5 nye flotte farver i 2016. Stolen har god siddekomfort, med et quiltet sæde. Max. belastningen er på 100 kg., siddehøjden 47 cm., vægten er på 3,3 kg. og pakkestørrelsen 88 x 22 x 22 cm.


Det mener vi:

Siddehøjden er fornufttig, men man skal være opmærksom på at sædet ikke er så bredt og den maximale belastning er på 100 kg.. Stolen har en god pakkestørrelse og det polstret sæde varmer godt omkring lænden. Stolen virker stabil. En god stol til både voksne og større børn, eller som et godt alternativ til en traditionel festivalsstol.

Skipper Reclining Chair

Stolen  fås i tre farver. Stolen har god siddekomfort. Max. belastningen er på 120 kg., siddehøjden 44 cm, vægten er på 5,6 kg. og pakkestørrelsen 97 x 59 x 14 cm. Stolen har mulighed for flere positioner med ryggen.


Det mener vi:

Siddehøjden er lidt lav i forhold til de to andre stole, men man sidder godt. En god høj maximal belastning og gode brede sæder. Stolen har en lidt træls pakkestørrelse for teltcampister, der ofte skal pakke bag i bilen. Det er rart med muligheden for at lægge ryglænet tilbage.

Element bordene

De to borde vi har testet er af samme type, men i to forskellige størrelser. Bordene er lavet af aluminium og er vejrbestandige, så de kan tåle at stå ude i regn og dug. Alle fire ben har mulighed for indstilling af højden, så bordet passer til stole i alle højder, og kan justeres til et ujævnt underlag. Bordene har store fødder, så de ikke så let kan synke i underlaget.
Målene på bordene er 60 x 80 x 6 cm og 115 x 70 x 6 cm. Vægten er hhv 6 og 7,2 kg. Max. belastning på begge borde er 30 kg.




 

Det mener vi:

To stabile borde, hvor vi kan få plads til 4 ved det lille bord og 6 personer ved det store bord. De indstillelige ben er smarte og giver bordene stor fleksibilitet. Det lille bord har en god pakkestørrelse, mens det store bord giver en del udfordringer i bagagerummet. Det er rart med bordpladen i aluminium i en hel flade. Bordet vejer ikke meget og er let at håndtere og samle.


Vi har haft møblerne med på camping og der fungerede de fint for 6 personer i teltet. Alle var tilfredse med den tildelte stole-model, og alle følte at de sad godt.




Skrevet af: Janice Hansen

Links:
Guv'nor: http://www.kampa.co.uk/chairs/guvnor-blue
Tub: http://www.kampa.co.uk/chairs/tub-charcoal
Skipper: http://www.kampa.co.uk/chairs/skipper-blue
Element M: http://www.kampa.co.uk/tables/element-waterproof-table-medium
Element L: http://www.kampa.co.uk/tables/element-waterproof-table-large





19. juni 2016

Kampa Air Shelter 300

Vi har fået lov til at teste den nye pavillon fra Kampa - Air Shelter 300. Pavillon er uden brug af traditionelle stænger, og istedet forsynet med to luftkanaler. Her får du del i vores oplevelser med produktet.



Vi har haft pavillonen oppe flere gange, både hjemme i haven og på tur. Udover at skabe ly for regnen, kan Air Shelter 300 og bruges til at skabe læ, da der medfølger to sider. Det havde vi stor glæde af, da vi besøgte Momhøje Naturcenter med familien i weekenden.


Opsætning af Air Shelter 300

Vi laver første opstilling i haven. Pakkestørrelsen er lille og vægten lav, da man grundet de to luftstænger slipper for stængerne. Opsætningen er utrolig let, og kan klares af en enkelt person.





Efter opsætningen kan de medfølgende løse sider monteres efter eget ønske, der er forberedt mulighed for montering på alle fire sider.

 


Fakta om produktet:

Air Shelter har et imponerende vandsøjletryk på 6000 og tapede syninger. Vægten er på 6,5 kg. og pakkestørrelsen er 64 x 29 x 29 cm.
Der medfølger pumpe, taske, pløkker og sidestykker. Målene er 3 x 3 meter.
Air Shelter findes også i en model 400, hvor målet er 4 x 4 meter, og vægten på 8 kg., med næsten samme pakkestørrelse.


Vores indtryk

Vi er virkelig imponeret over, hvor let pavillonen er at håndtere, hvor lidt den vejer og hvor nem den er at sætte op. En stor bonus er at pavillonen er meget let at flytte rundt, når den er pumpet op. Pavillonen virker stabil også i blæsevejr. Men vi ville nok tage den ned i hård vind/stormvejr.
Vi har haft mange forskellige pavilloner, tilbygninger og overdækningsløsninger, men dette produkt er nok det letteste vi endnu har afprøvet. En pavillon, som ikke kun er til teltferien, men som kan bruges hele sæsonen på udflugter, i haven, på marked og selvfølgelig på ferierejsen.


Skrevet af: Janice Hansen

Links:
http://www.campingshop.dk/produkt/kampa-air-shelter-300-msider.aspx




18. juni 2016

Teltshow i Silkeborg - Af Michelle Klitgaard Jørgensen

Familien Jørgensen var med da Eventyrsport i silkeborg afholdte deres årlige Teltshow med produkter fra Outwell og Robens. Her får du Michelle's indtryk af showet sammen med lidt billeder.



Traditionen tro tog vi vejen forbi Silkeborg til teltshowet, der afholdes af Eventyrsport, hvert år i maj. Her havde Outwell udstillet nogle af årets nye teltmodeller fra Robens og Outwell.

Lørdag formiddag var utroligt råkold og blæsende, og vi mødte ikke så mange mennesker på pladsen. Blæsevejret havde dog en fordel. Jeg var ret spændt hvordan Outwell Day Shelter stod i blæsevejr og må bestemt sige at det var godkendt.

Teltshowt havde en god blanding af Outwells polyester og polycotton telte. Faktisk var jeg lidt overrasket over at Outwell havde valgt at tage så mange polycotton telte med. Man kan kun håbe at flere danskere får øjnene op for polycotton teltes kvaliteter. Polycotton er bestemt merprisen værd. Polycotton er en blanding af polyester og bomuld, der giver bedre indeklima i teltet.

Der var også stor fokus på Robens teltene. Især deres vandretelte var der en del af, men også den lille Robens Fairbanks tipi. 

På dagen havde Eventyrsport nogle gode tilbud på nogle af Outwells produkter bl.a. Outwell Posadas feltsenge, som mange medlemmer i Outwell Camping Club Danmark er glade for.

Det kan kun anbefales at besøge Outwells teltshows hvis man mangler inspiration til nyt telt eller bare har interesse for telte generelt. Til dette års teltshow faldt jeg især for den lille Outwell Flagstaff 4 ATC. Den er altså lidt nuttet, men kun egnet til 2-3 personer.





 Skrevet af: Michelle Klitgaard Jørgensen.