12. december 2014

Billig ferie i udlejningsenheder

Hvis man overvejer lidt ekstra ferie i forsommeren eller i den første uge af skolernes sommerferie, kan det være en god ide, at kigge på udlejningsenheder, også kaldet 'luksuscamping'. Der findes flere forskellige udbydere på markedet, og vi har rejst med en del.

Mobilehome:

Luksuscamping er campingferie i enten en Mobilehome, som er en stor stationær campingvogn, med fast køkken, toilet og bad. På denne måde får man nærmest en fusion mellem camping og sommerhus, med fordelene fra begge ferieformer, Vi har prøvet at bo i mobilehome flere gange, og vi foretrækker denne ferieform i de kolde perioder, frem for vores telt.
Mobilehome på campingpladsen Duinrell i Holland - påsken 2014

Villatelt:

En anden form for luksuscamping er et villatelt. Teltet er allerede opstillet og er forsynet med senge, køleskab, møbler, el og køkkenudstyr. Man skal kun medbringe tøj og sengelinned, på nogle pladser desuden dyner og puder.
Luksustelt på campingpladsen Ca' Pasquali i Italien - pinsen 2007
Overvejer du at holde ferie uden for skolernes ferier, kan det være en god ide lige at tjekke priserne på luksuscamping, da denne type ferie er typisk billig udenfor højsæsonen og den første uge af skolernes sommerferie. Somme tider endda billigere end at booke en standard enhed til eget medbragt udstyr.

Standplads:

Firmaet Vacansoleil tilbyder udover Mobilehomes, luksustelte, hytter og lign. desuden også alm. campingenheder til dit eget telt eller campingvogn. De har et ret omfattende katalog, med stor fokus på Frankrig. De tager kun et enkelt bookinggebyr uanset, hvor mange pladser du vælger at booke på din rejse. Desuden har de fleksible ankomst og afrejsedage, således at man ikke nødvendigvis skal ankomme og afrejse på en lørdag. Vi har benyttet dette firma en del gange, når vi har været på rundrejse i Frankrig.

Vi har flere gange oplevet at booking af alm. standplads er både billigere og lettere gennem Vacansoleil.
Eget telt med Vacansoleil på campingpladsen Le Chêne Gris i Frankrig - sommeren 2014

Flere udbydere:

Luksuscamping med i udlejningsenheder tilbydes af flere forskellige selskaber. Nogle af de firmaer vi har rejst med ud over Vacansoleil er: Østerlindet, Dansk Fri Ferie, Dansk Bilferie og Eurocamp.

Camping er skønt uanset hvilken boligtype du vælger på campingpladsen. Og vælger man, som os, at tage afsted i et fuldt udstyret udlejningstelt, må man stadig gerne tage lidt af sit eget dejlige Outwell og Eureka! grej med for at 'opgradere' oplevelsen og føle sig hjemme i et fremmed telt. :-D

Første uge i sommerferien 2015 er i hvert tilfælde booket i et Navajo telt et sted i Tyskland, dette til en pris langt under prisen på en alm. standplads......
Lille ekstra ferieuge booket i et Navajo telt i Tyskland - sommeren 2015.
God ferie-jagt til alle!

6. december 2014

Let og lækkert campingmad

Nogen gange kan det være lidt svært, at finde på nye og velsmagende campingretter. En af vores store favoritter, både på camping og hjemme, er tun mousse. Det er let og hurtigt at lave, og så smager det himmelsk.

Vi serverer moussen med forskellig tilbehør, lidt sprød grøn salat, lækkert brød og smør.
Tun mousse med sprød salat.
Min opskrift på let og lækkert tun til ca. 4 personer er.

Tunmousse/tunsalat:

3 dåser tun i vand
5 dl. Cremefraiche 18 %
saften fra 1 citron
1 rød peberfrugt
1 lille løg
1 dåse majs
salt og peber

løg hakkes fint, peberfrugt skæres i tern, tun og majs drænes for væske. Alle ingredienser røres sammen i en skål. smag til med salt og peber. Server med sprød salat. Retten kan suppleres med kogt pasta eller serveres med frisk brød og smør.
Salat, tun mousse og ristede champignon.
I virkeligheden er det bare fantasien, der sætter grænser for, hvad man kommer i sin tun salat. eller hvad man i det hele taget serverer på camping. :-)

2. december 2014

Det nye sortiment for Oase Outdoor i 2015 præsenteret.

Så kom dagen, hvor de nye varer for Oase Outdoor i 2015 skulle afsløres.....

En lang række fine nyheder, frække farver og gode klassikere er hvad de nye sortimenter for Outwell, Robens og Easy Camp har at byde på i 2015. Det er de tre mærker, som hører under Oase Outdoor gruppen.

Robens Tipi:

En af de mere interessante nyheder fra Robens er en udvidelse af sortimentet af tipi telte, så serien nu består af 4 telte i alt. De nye modeller Kiowa og Fairbanks, er begge ret interessante, fordi de udvider serien i begge retninger, med et større og et mindre telt. Fairbanks er med sine 9,1 kg. og lille pakkestørrelse et rigtigt godt bud på en "stop and go" telt i polycotton, og her i huset overvejer vi dette telt, som erstatning for vores Outwell Fusion 400.
Robens Fairbanks nyhed i 2015

Outwell Collaps i nye farver:

Andre interessante nyheder er de længe savnet låg til vores Outwell Collaps skåle.
Collaps serien bliver udvidet med yderligere 2 farver, sort og gul, så der nu kan vælges mellem 5 farver i alt. Desuden er der kommet flere nye produkter i denne populære serie.
Collaps låg i 3 størrelser

Collaps i sort
Collaps i gul

Easy Camp Pavilion:

Fra Easy Camp må en af de mere interessante nyheder være deres nye Pavillon med teleskopstænger, og mulighed for lukning af siderne.
Easy Camp Pavilion

Flere spændende nyheder fra Outwell:

I det hele taget kommer Outwell med rigtig mange interessante nyheder i 2015, som f.eks. billigere Air telte i polyester, tæpper til gulvet flere kvaliteter og endda også med varme, fortelte til campingvogne og flere interessante nye møbler.

Corvette XL - Air telt med 3 soverum
Outwell Sevilla stol

Læs selv mere:

Du kan se mere om de nye produkter fra i dag på de tre hjemmesider for produkterne:
http://www.outwell.com/da-DK/Products.aspx
http://www.robens.de/da-DK/Products.aspx
http://www.easycamp.com/da-DK/Products.aspx

Jeg har også fundet katalogerne for de tre mærker på nettet:
http://issuu.com/eurotrail-present/docs/outwell_2015
http://issuu.com/eurotrail-present/docs/robens_2015
http://issuu.com/eurotrail-present/docs/easycamp_2015

God fornøjelse med læsningen!

4. august 2014

Opstilling af telt

Vi har lavet en opstillingsfilm af vores Eureka! The Grand BTC, Men metoden for denne opstilling kan sagtens anvendes for mange andre teltmodeller.

1. august 2014

Eureka! Europe The Grand BTC

I 2014 har vi testet det store familietelt fra Eureka! Europe - The Grand BTC.
Et fem personers polycotton telt, der har en fornuftig pakkestørrelse og vægt.
Vores mening:
- Teltet er utroligt let at opstille. 
- De tre regnsikre døre fungerer rigtig godt, og de gør at man kan få luft i teltet også på regnvejrsdage.
- God indretning med fin plads til 4 personer.
- lækkert åndbart materiale.
- Eneste forbedringsforslag er måden man lukker dørene i bunden,

Du kan se flere Eureka! telte her: 
http://www.eurekaeurope.com/c/tents

Få en rundvisning i teltet her:




1. juni 2014

Præsentation

Vi er familie på 4, der har camperet de siden 2006. Vi har camperet på mange forskellige måder: Telt, teltvogn, campingvogn, mobilehome, udlejningstelt, hytte, bivuak og shelters.
Fam. Hansen: Jens, Christian, Janice og Viktoria.
Vi elsker at rejse også på andre måder, men camping er vores primære ferieform. Vi elsker friheden ved camping. Muligheden for at rejse præcis derhen, hvor vi har lyst, samt rejse igen, når vi har lyst.

Vi besøger både campingpladser i Danmark og i udlandet. De seneste par år har vi rejst med telte, som vi har testet for producenten.

Her på siden kan du følge med i vores rejser, høre om campingpladserne, om udstyret og om rejsemålet.

Sjöstugans Camping i Älmhult - sommeren 2012. Vi tester telt og udstyr for Outwell.