22. april 2015

Obelink - Et kæmpestort campingvarehus

Er man på camping i Winterswijk, bør man kigge forbi 'Obelink - Vrijetijdsmarkt Megastore'. Et kæmpestort campingvarehus på 65.000 m2.



Allerede på parkeringspladsen bliver man klar over størrelsen på butikken, hvor indgangen og udgangen ligger i hver sin ende af pladsen.

Måske meget symbolsk tre kæmpe stole i forhallen.
Inden for døren forsyner vi os med et kort over butikken, der skal hjælpe os med at finde rundt i den 65.000 kvm. store butik i tre etager.


Kæmpe udvalg

Udvalget i butikken er stort. Varerne præsenteres både på hylder, men også i pallebure. Sortimentet er en blanding af kendte mærkevarer og Obelinks egne mærker. Der kommer hurtigt noget i vores vogn, selvom vi slet ikke mangler noget. Det er godt vi har fået kortet over butikken, så vi kan spare benene lidt og styre uden om campingvogne, fortelte, teltvogne, cykler og havemøbler.


Varerne står i pallebure.

Teltafdelingen

Afdelingen med telte er som alt andet i butikken stort. To lokaler i to etager udelukkende med opstillede telte. Hertil kommer tarp, stænger, pløkker m.m.



Teltene er en fin blanding af mærker og modeller vi har set før, men også telte og mærker vi ikke tidligere har mødt. Specielt bemærker vi Obelink's polycotton telte i eget mærke. Store telte med gode detaljer.


Obelinks Familia 4

Obelink Amazonas 6

Små polycottontelte

Udvalget af små telte i polycotton er ret imponerende. Vi følte os meget fristede, men det lykkedes at slippe ud af butikken, uden et køb af nyt telt. :-)


Udvalget af små polycottontelte er stort.

Tipi og anderledes telte

En hel række af tipi og beduin lignende telte finder vi på 1. sal. Det er et ret imponerende syn. Et par af modellerne har mulighed for en brændeovn med hul til skorsten.



Lidt safari inspireret telt.

Campingmøbler

Afdelingen for campingmøbler er ligesom de andre afdelinger en blanding af kendte mærker og Obelinks egne produkter.



Andet grej og tilbehør

Af andet grej har butikken et udvalg af liggeunderlag, soveposer, campingtoiletter, tæpper, kølebokse, trailere, trækvogne, oppustelige spabade og alt muligt andet.


Udvalget af soveposer hænger samlet.


Cafeteria

Besøget i Obelink kan godt tage rigtig lang tid, så i varehuset findes også cafeteria, toiletter og et legehjørne til børnene.


Vi kommer gerne igen

Vi kan klart anbefale at kigge forbi Obelink, hvis man er på ferie i området. Men husk at afsætte rigeligt med tid til besøget. I bilen hjem blev vi enige om, at et besøg i Winterswijk og Obelink sagtens kunne blive en fast tradition hvert år.

Vi fik købt et køkken, opvaskebalje og et par andre småting.

Links:

http://www.obelink.eu/our-megastore.html
http://teltudstyr.blogspot.dk/2015/04/camping-klompenmakerij-ten-hagen-i.html


21. april 2015

Camping Klompenmakerij ten Hagen i Winterwijk - Holland

Lille hyggelig familieejet campingplads, idyllisk beliggende ved søen Hilgelo. Pladsen ligger tæt på byen Winterswijk i Holland. 



Siden 1882 har familien ten Hagen drevet deres snedkeri Klompenmarkerij, af de traditionelle hollandske træsko kaldet 'Klompen'.
Sammen med snedkeriet har familien desuden etableret en fin lille campingplads, der ligger direkte ned til søen Hilgelo. Pladsen er indhegnet så mindre børn ikke kan komme ned til vandet uden ledsagelse. Pladsen har fine og rene faciliteter, og man fornemmer overalt, at pladsen bliver plejet og 'elsket' af ejerne.

Herman og Greta ten Hagen.



Pladsen har fine og rene faciliteter, også for kørestolsbrugere. Dog er der kun en enkelt servicebygning, med to bruserum og 2-3 toiletter til hvert køn. Der var ingen problemer med kapaciteten midt i april måned, men det kunne måske blive et problem, når campingpladsen er fyldt.
Campingpladsen har kun en enkelt servicebygning.
Campingpladsens enheder er en skøn blanding af fastlæggere og turistpladser. Fordelingen mellem de to typer campister er fin, og alle enhederne er velholdte, alle med græs. vores enhed var med el, vand og afløb. De mange fastlæggerenheder er meget forskellige, og det er meget underholdende at kigge på.
Enhederne er fine.
Fastlægger med et tag der skal ligne stråtækt.
Fastlægger med rigtig mange havenisser.

Klompenmarkerij:

Snedkerværkstedet er tilgængelig for et besøg, mod et mindre gebyr, hvis man på forhånd aftaler besøget med ejerne. Vi lavede aftalen om en rundvisning et par timer i forvejen. Det kan være en god idé, at aftale forud i de travle sæsoner.



Træsorterne der bruges til Klompen er poppel og pil. Stammerne skæres ud i længder, der passer til de enkelte skostørrelser. Med en skabelon optegnes formen og træet dele med en stor båndsav. Herefter placeres de udskårne stykker i en slags kopimaskine.




Kopimaskinen laver to spejlvendte kopier af den model, der er sat i maskinen. Herefter bliver skoen udhules efter samme princip.




Træsko der er produceret med hjælp af håndkraft har en bedre pasform end træsko, der er rent industrielt produceret. Skoene får et lille hul i siden og en snor sørger for at holde parene samlet.



Efter den grove udskæring skal skoene lufttørre under et halvtag, under tørringen taber de ca. 1 kg. i vægt. Tørretiden afhænger af årstiden og kan tage fra 2½ til 8 uger.
Til sidst bliver de finpudset både udvendigt og indvendigt, og evt. malet og dekoreret.



Jens med sine nye Klompen.

Hilgelo - badesø:

Søen ved campingpladsen er en udgravet sandgrav. En naturlig grundvandskilde holde søen fyldt med vand.

En ca. 6 km. sti fører hele vejen rundt om søen, hvor det også er tilladt at sejle i ikke motoriseret både, som kano, kajak og robåde. Egen medbragt kano og kajak kan sættes i vandet lige uden for lågen ved campingpladsen. Søen er 20 m. på det dybeste sted.


Det er tilladt at bade og fiske i søen. Fiskekort til 1 dg. eller 1 uge sælges på campingpladsen. Fiskene i søen er hovedsageligt udsatte karper og aborrer. Fortsætter man lidt rundt om søen er der anlagt badestrand.


I området omkring campingpladsen:

Når man besøger campingpladsen i Winterswijk vil det være oplagt også at besøge den store campingbutik Obelink, der ligger i samme by. Desuden er der i byen marked onsdag og lørdag i hver uge.
Obelink har et kæmpe udvalg i campinggrej.

Vi kommer gerne tilbage.

Vi hyggede os på den lille rolige campingplads, hvor hver dag startede med fuglefløjt. En campingplads vi bestemt vil besøge igen.

Vores telt på turen: Eureka! The Grand BTC RS

Links: