27. juli 2015

Mød Teltcampisterne: Thomas tager på teltcamping med cyklen.

Thomas Bergkrantz kører ikke med et lille telt, som mange andre på cykelferie. Han kører sammen med datteren Lina på 14 år rundt med et 6 personers Outwell Montana telt, med underlag, gulvtæppe og mange andre luksusting.



- Ordet Cykel-Glamping siger næsten det hele. Jeg elsker at udfordre mig selv og mine grænser, og hvor der er vilje er der også en cykelsti. Jeg har et hårdt job som skraldemand, derfor vil jeg have luksus, når jeg endelig har ferie.


- Vi valgte Montana’en fordi den har 2 store kabiner, en til os hver, plus stor fælles opholdsrum. Efter købet af teltet, tog det bare fart med indkøbene, man må jo helst ikke gå ned på udstyr. Da vi skulle cykle med det hele, måtte det ikke fylde mere end højst nødvendigt. Vi købte en brugt cykelanhænger og byggede den om, så den kunne laste mest mulig og samtidig fungere som køkken når vi kom frem. Selvom vi har et stort telt, med alt hvad dertil hører af Luksus, så føler jeg stadig, at jeg er i et med naturen. Det både en hyggelig og billig måde at holde ferie på.


- Sidste sommer gik turen til Sannes Camping på Bornholm. Det var en hård tur. Min datter var sej og kørte turen uden brok. Vi kørte 35 km. fra Brøndbyøster til færgen i Køge. I Rønne havde vi bestilt transport til en del af grejet fra færgen til campingpladsen. Vi havde en fantastisk ferie.


Lina på 14 år var rigtig sej!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar