24. februar 2017

Ferie for Alle: 'Adonis' i dykkerdragt og nyt telt


Så blev det endelig tid til messe. Traditionen tro fik vi købt os et telt. Jens hoppede også i våddragten og poserede for fotografen (læs: Jani)



En lang og sjov dag er slut. En dag fyldt med gensyn med mange venner og bekendte, der valgte at besøge messen i Herning. Flere valgte som os, at købe et telt med hjem - Michelle løb igen med shopper-titlen og købte hele to telte.


Dagens nyheder ved Outwell

På Outwell's stand i hal C, fandt vi flere spændende nyheder, som tre størrelser sovekabiner Premium på 210 cm, Ambassador der er 50 cm længere end europæisk standard, samt Royal Master Bedroom, der også er 50 cm. længere og har ekstra udluftning. 



Mange af teltmodellerne er skiftet ud, eller har skiftet udseende og farve. På møbelsiden blev vi meget begejstret for det nye bord Kelowna, der kan skifte længde, samt det lille skammelbord Cayon, der er forsynet med et lille skab under skamlen.




Flere telte på messen

Det generelle indtryk på messen i år er at der er flere telte at kigge på, både med stænger og med luftstænger. Vi fandt telte både ved Camper. DCT, Isabella, Outwell, Kampa og enkelte Nordisk rundt i hallerne. 





Nyheder bed Kampa

I hal J fandt vi Kampa's stand. En farverig og glad stand med en masse nyheder. Vi blev meget begejstret over de nye stole Tote, foldebænken Lofa og det nye store telt Studland 8 Classic Air.





Gode campingtilbud

I hal H fandt vi de danske campingpladser, der lokker med en masse gode tilbud. Bl.a. sælges 100 ugeophold til Løkken Klit og Klim Strand camping for blot 995,-, mens øen Fur byder på gratis færge i perioden 8/4 til 8/5 2017, og Fur Camping har gode tilbud på ophold. 

Leder du efter inspiration til campingferien, så er hal H virkelig et besøg værd.


Jens fik sig en dukkert

I hal C - udeliv er der mulighed for at prøve kræfter med dykning. Jens var frisk og hoppede i våddragten, og tog et lille minikursus i poolen.


På gensyn lørdag

Lørdag bliver en travl dag i Herning, og vi går igen på jagt efter gode tilbud, sjove dimser og spændende nyheder. 



Skrevet af: Janice Hansen


1 kommentar: