14. juni 2015

Mød Teltcampisterne: Michael tager på teltferie med sin store familie.

Michael L. Bro-Mørkeberg tager familien med på teltcamping. Familien består af hustruen Tanja og deres tre børn. Med tre børn kniber det med pladsen i bilen, men familien har fundet en alternativ løsning på dette problem.



- For mange er teltlivet noget af en udfordring p.g.a. mangel på plads i bilen. Telt og grej fylder rigtig meget. Specielt hvis man har fået en del børn. Mange teltcampister kører med tagboks. Det har vi selv gjort i mange år, sammen med f.eks. de nyere bagagebokse som kan sidde på trækkrogen. Der er også nogle teltcampister, der er gået skridtet videre og kører med trailer. Vi har ikke trækkrog eller trailer. 
- Vi har egentligt camperet i mange år, men med fødslen af vort tredje barn, blev bilen for lille til teltcamping. For at vi skal kunne have alt vores grej med, udover alt det gængse også inkluderer, højstol, klapvogn, weekendseng, voksipose. Det løser vi ved enten at køre i to biler, eller også kører Tanja med tog/bus sammen med børnene, så kører jeg i forvejen med bil, telt og grej. På denne måde kan jeg sætte teltet op inden Tanja kommer med børnene, og bilen igen er tømt og stor nok.


- Normalt holder vi os til campingpladser, der ligger tæt på offentligt transportmidler, så det ikke bliver for besværligt at komme frem. Vores telt er et stort og rummeligt Montana 6P fra Outwell. Vi er mest til afslapning med grill, rødvin og hygge på legepladsen med børnene. Vi elsker at tage på ture i naturen, på stranden og til forlystelsesparker.

- I sidste uge da vi var afsted. Onsdag efter arb kørte vi op og satte telt og grej op på campingpladsen (bedsteforældrene havde børnene). Så stod det hele klar til torsdag efter arbejde. Dejligt at komme op på pladsen og bare sætte sig og slappe af. 

-Vores sommerferie i år vil blive afholdt bliver på Djursland. Tanja og de 2 store børn tager Abildskou bussen (Sjælland/Jylland), og den mindste kører med mig i bilen, sammen med alt grej. Vi har planlagt det således, at vi tager den samme færge frem og tilbage, så vi kan følges lidt af vejen.


 

 

- Sidste år tog Tanja og jeg på kærestetur, uden børn, i datterens pop-up telt. Det var rigtig hyggeligt. Vi elsker bare teltferie!


Vi elsker teltlivet!

2 kommentarer: